Klædt på til kriser: Tøj- og tekstilbranchen skildrer vejen gennem corona
: 09.02.2023

Klædt på til kriser: Tøj- og tekstilbranchen skildrer vejen gennem corona
: 09.02.2023

Klædt på til kriser: Tøj- og tekstilbranchen skildrer vejen gennem corona
: 09.02.2023
: 09.02.2023
Af Torben Haugaard Jensen, kommunikationsmedarbejder, AAU Business School
Hvordan bedriver en virksomhed i mode- og tekstilindustrien strategisk ledelse, når den pludselig konfronteres med en strøm af uforudsigelighed som under coronakrisen? Det er det grundlæggende spørgsmål i bogen Strategi, ledelse og intuition af Mette Vinther Larsen, lektor på AAU Business School.
Gennem interviews med tyve administrerende direktører i starten, midten og udgangen af krisen, som ramte verden i 2020, tager Mette Vinther Larsen læserne med helt ind bag de lukkede døre i virksomhederne.
- Som læser får man et indblik i, hvordan direktørerne handlede og tænkte i den skelsættende periode, hvor alting ændrede sig. Samtidig giver bogen konkrete og teoretiske bud på, hvordan blandt andet bæredygtighed og digitale transformationer blev forstået og håndteret på tværs af virksomhederne, forklarer Mette Vinther Larsen.
Ifølge Mette Vinther Larsen består kriser ofte af tre perioder: Boom, Doom og Bloom. Perioderne stiller på hver sin måde krav til, hvordan man som leder kan bruge en virksomheds strategi og værdier som et kompas, der sikrer, at virksomheden kommer mere modstandsdygtig gennem kriser.
- Boom er en tilstand af chok, hvor overlevelse, sikring af likviditet og kriseledelse spiller en central rolle. Doom er en oplevelse af dommedagslignende usikkerhed, hvor kriseledelse kombineres med mere strategiske refleksioner, og hvor krisen også bruges som en mulighed for at udvikle sig mere modstandsdygtig. Den sidste periode, Bloom, er en mere transformativ og refleksiv proces, hvor nye veje og muligheder udfolder sig, fortæller Mette Vinther Larsen.
Strategi, ledelse og intuition udgives på Forlaget Samfundslitteratur og forventes at udkomme i marts 2023.
Kontakt