AAU logo

Department of Business and Management

Bliv mentor for en studerende

Bliv mentor for en studerende

Som deltagere i Aalborg Universitets mentorordning AAU International Business Mentor Board hjælper I en studerende med at lære det praktiske erhvervsliv at kende, skabe netværk og evt. komme ind på arbejdsmarkedet. I har også flere fordele ved samarbejdet.

Formålet med ordningen

Det overordnede formål med mentorordningen er at støtte vores danske og internationale studerende i at finde et job i det nordjyske erhvervsliv og samtidig give erhvervslivet mulighed for at rekruttere højtuddannet arbejdskraft. Ordningen har kapacitet til at inkludere op til 50 studerende om året.


Hvad får du/I ud af det?

Rollen som mentor er frivillig og ubetalt. Til gengæld får I bl.a.:

  • Adgang til at rekruttere potentielle højtuddannede medarbejdere
  • Udbredt kendskabet til jeres virksomhed
  • Mulighed for at netværke og vidensdele med andre virksomheder
  • Kendskab til den kommende generation af medarbejdere
  • Viden om andre kulturer (vi har studerende fra mange forskellige lande)


Jeres profil

Vores mentorer er typisk erhvervsfolk fra primært Nordjylland. Vi samarbejder med alle, som har et bredt netværk samt viden om og erfaring med virksomhedsdrift og erhvervsliv i regionen: fra nye iværksættere og mellemledere til virksomhedsledere og politikere.  Alumner fra uddannelserne på Institut for Økonomi og Ledelse er især velkomne til at deltage. Hovedkriteriet for at deltage i ordningen er nogle års erfaring og personligt engagement.

Se vores nuværende mentorer 


Om de studerende

Udvælgelse af studerende til deltagelse i ordningen foregår via spørgeskemaer og motiverede ansøgninger. Den studerende, I bliver mentor for (mentee’en), går på en af følgende kandidatretninger:


Erhvervsøkonomi (cand.merc.)

  • Innovation Management
  • International Marketing
  • International Business Economics
  • Innovation, Knowledge and Entrepreneurial Dynamics
  • Organisation og Strategi
  • Økonomistyring


Samfundsøkonomi (cand.oecon)

  • Innovation, Knowledge and Economic Dynamics

Se vores nuværende mentees


Varighed

Mentorforløbet varer to år, hvilket svarer til den tid, det tager at fuldføre en kandidatuddannelse (fire semestre). Det første år er den mest intensive periode i forløbet med jævnlige personlige møder og to seminarer. Det andet år fungerer mere som opfølgningsperiode. Forløbet starter med en workshop, hvor vi fortæller mere om processen og laver nogle øvelser, og hvor deltagere lærer hinanden at kende.


Kursus på engelsk

Da vi har mange internationale studerende på instituttet, foregår mentorkurset på engelsk.

Læs mere om mentorordningen på hjemmesiden for vores International Business Center (IBC)

Sådan gør I...

Hvis I ønsker at deltage i mentorordningen eller blot søger yderligere information, så kontakt:

Virksomhedskoordinator
Keld Arenholt Christensen
Tlf.: +45 9940 2696
E-mail: arenholt@business.aau.dk
(cc vgl@business.aau.dk)