To partier ..

af Lars Venø Jakobsen

Efter DM i foråret tilbragte jeg 3 måneder i USA og Canada. Jeg havde hjemmefra planlagt at spille et par turneringer derovre. Af forskellige årsager fik jeg dog kun tid til at spille en rigtig turnering, nemlig 32. Canadian Open i Toronto fra 8. til 16. juli. Dette års turneringen var ikke så stærk som tidligere (3 stormestre, 8 10 IM'ere, ialt ca. 350 deltagere) og mine 71/2/10 gav en andel i præmien til bedste spiller under 2300. Det lyder bedre end det egentligt var. Jeg lavede 71/2/8 mod ret svage modstandere, samt 2 nederlag med sort mod IM Zdenko Krnic (vistnok medredaktør på Informator!) og GM Eduardas Rozentalis. Med ELO 2600 tilhører sidstnævnte den snævre kreds af superstormestre, hvad man dog slet ikke kunne se i partiet mod mig. Jeg afslog (korrekt) hans remistilbud og satte derefter en bonde direkte i slag. Det er den slags ting der sker.

Et enkelt parti fra 9. runde, mod den stærkeste af de 8 "svage" modstandere

HvidRobert Langen, USA, 2190 ELO

SortLars Venø Jakobsen

32. Canadian Open, Toronto 1995

1. Sf3, Sf6. 2. c4, e6. 3. d4, Lb4+. 4. Ld2, De7. 5. Sc3, 0-0. 6. e3,- 6.g3 er mere almindeligt. 6. -, d6. 7. Db3, a5. 8. a3, Lxc3. 9. Lxc3, a4. 10. Dc2, Sbd7. 11. Le2, b6. 12. 0-0, Lb7. 13. Sd2, Tfc8. 14. e4, - Måske var 10. Lf3 en bedre mulighed. 14. -, e5. 15. d5, Tf8. 16. Tae1, Lc8. 17. f3, - Her omkring begynder sort at overtage initiativet. Jeg kan huske, at jeg under partiet var nervøs for 17. f4. Den kan dårligt slås og hvid truer f5 med indesnøring. 17.-, Te8. 18. Dd3, Sh5. 19. g3, Dg5. 20. Ld1, Sc5. 21. De3, Dg6. 22. Kh1, f5. 23. exf5, Lxf5. 24. Se4, - 24. g4? besvares med 24. -, Sf4. Nu afvikler jeg desværre ind i et slutspil, som ganske vist er behageligt for sort, men vistnok remis, hvis hvid spiller ordentligt. 24. -, Tf8 er en forstærkning. 24. -, Lxe4. 25. fxe4, Tf8. 26. Txf8+, Txf8. 27. Lb4, Sf6. 28. Lxc5, bxc5. 29. Kg1, - 29. Lxa4, Sg4 fulgt af enten 30. -, Dh5 eller Tf2 giver sort meget stærk angreb. 29. -, De8. 30. Tf1, Dd7. 31. Kg2, Tb8. 32. De2?! Hvid var i tidsnød. Bagefter opdagede vi, at den korrekte forsvarsopstilling var 32. Tf2! Det lykkedes os ikke at finde nogen sort gevinst. 32. -, De8 33. Dc2?! Stadigvæk 33. Tf2 33. -, h5. 34. h3? Den endelige fejl, nu slipper den sorte springer ind på f4 og sort vinder en bonde. 34. -, Dg6. 35. Te1, Tb3. 36. Lf3, h4. 37. g4, Sh5. 38. Tf1, Sf4+. 39. Kh2, Sd3. 40. Le2, Dxe4. 41. Lxd3, Dxd3. 42. Dxd3, Txd3. 43. Tf2, Td4. 44. Tc2, Kf7. 45. Kg1, Kg6. 46. Kf1, Td3. 47. Kg2, Kg5. 48. Tf2, Kg6. 49. Te2, Td4. 50. Tc2, Tf4. 51. Tc3, Kf6. 52. Kg1, e4. 53. b3, axb3. 54. Txb3, Ke5. 55. Tb7, e3. 56. Txc7, Kd4. 57. Hvid opgiver. 0-1.

Fra Canadian Open tog jeg tilbage til Aalborg og spillede Nørresundby Banks Skak Cup. Men bare roligt, der kommer ingen partier. Jeg har glemt alt om den turnering .. jeg prøver ihvertfald på det!

Hurtigt videre til Vejgaard EMT og der gik det resultatmæssigt meget bedre. Mester 1 var, vistnok for 3 år i træk, årets stærkeste rent nordjydske turnering. På mystisk vis lykkedes det mig at vinde med 6/7 foran Eric Bentzen med 51/2/7. Det lyder også meget fint, men sandheden er at 2-3 point havde været mere rimeligt. Lars Meyer havde knusende angreb, Svend Pedersen havde merbonde og god stilling og Jens Jørgen Christiansen kunne have vundet en officer i et træk. De tre partier gav en bagatel af 3 point og så var kursen ligesom sat. Efter et omskifteligt parti var Frank Andersen forinden gået selvmat i en klar remisstilling med god tid på uret. Derudover lavede jeg en fejl i en fornuftig stilling i 3. runde mod Eric Bentzen og måtte ned. Gevinsten i 1. runde mod Bent Christensen var lang og kedelig, men helt i orden. Men John Bauneborg Nielsen fik en med den store hammer i sidste runde ...

HvidLars Venø Jakobsen, Aalborg

SortJohn Bauneborg Nielsen, Nørresundby

Vejgaard EMT, 1995, 7. runde

1. d4, f5. 2. g3, Sf6. 3.Lg2, g6. 4. Sf3, Lg7. 5. 0-0, 0-0. 6. c3, - En ikke specielt ambitiøs patent-opstilling, men jeg spiller den nu alligevel ofte. Jeg synes, at sort har svært ved at få udlignet helt. Desuden er det god medicin at opstille uvante problemer for folk, som føler sig hjemme i en normal Leningrad (.. eller hedder det St. Petersborg?) hollænder, altså den med c4. I dette parti ryger sort meget hurtigt af sporet. 6. -, c6. 7. Db3+, Kh8. 8. Sbd2, De8?! Sort burde nok spille d5 og e6 med det samme. Han burde ihvertfald spille et mere brugbart træk her, for dronningen ender på e7 om lidt. 9. Te1, d5. 10. Se5, Sbd7. 11. Sdf3, Se4. 12. Sd3, b6. 13. a4, Lb7. 14. Le3, -. Måske ikke det bedste, men jeg kunne ikke finde ud af om sort kunne befri sig efter 14. Lf4, c5. 14. -, e6. 15. a5, De7. 16. Lf4, g5? En svækkelse, det giver ihvertfald ikke sort ret meget angreb. 17. Le5, c5. 17. -, Sxe5. 18. Sfxe5, (truer 19. a6 og axb6) 18. -, Dc7 er bedre, men jeg foretrækker de hvide brikker. 16. -, g5 falder lidt til jorden, hvis sort bagefter skal til at koncentrere sig om at forsvare dronningefløjen. Nu byttes to sæt lette officerer og hvid kommer et stykke nærmere en god Se5 mod en knap så god Lb7. 18. Lxg7+, Dxg7. 19. Sde5, Sxe5. 20. Sxe5, f4. Nu kunne der vistnok spilles 21. Lxe4, dxe4. 22. Dxe6. Det er vist en "ren" bonde - computeren spiller det ihvertfald med stor fornøjelse! - men det svækker trods alt kongestillingen og måske kan sort få stablet et eller andet angreb på benene. Det valgte træk vinder også en bonde og er sikrere. 21. axb6, fxg3. 21. -, Sxf2 kan cool besvares med 22. Txa7, sort truer jo ikke noget. Der kan vist også spilles 22. Kxf2, fxg3+. 23. Kxg3, jeg kan ikke se noget angreb. 22. fxg3, 22. -,Sd6. 22. -, Sf2 er slag i luften og 22. -, axb6. 23. Dxb6, holder ikke en meter. Resten blev spillet i sorts tidsnød. 23. Txa7, Tab8. 24. Da4, - Truer Dd7 eller Sd7, alt efter behov. 24. -, Sc8, 25. Sd7, Sxa7. 26. Sxb8, Txb8. 27. bxa7, Tf8. 28. dxc5, e5. 29. c6, Df6. Nåja, man har da lov at true med mat. 30. Tf1, - Æv, hvid så det. Sort gav op. 1-0.